Orientering nr. 11 - 2016
Produktionsskolerne bliver i øjeblikket undersøgt på kryds og tværs. Den undersøgelse i mærker mest til ude på skolerne i øjeblikket, er den undersøgelse Deloitte fortager. En undersøgelse der både gennemfører registeranalyser, kvantitative spørgeskemaundersøgelse, hvor elever spørges om deres oplevelser af produktionsskoleforløbet samt mere kvalitative interviews med forstandere samt elever.
Her på PSF har vi haft kontakt til en del skoler, der har været i tvivl om en række forhold i forbindelse med undersøgelsen, og vi har ligeledes rejst en række spørgsmål om samme til Deloitte.
Undersøgelsen er nu så langt fremme, at PSF gerne vil høre skolerne om, deres oplevelser med undersøgelsen. Vi vil gerne have jeres tilbagemeldinger omkring følgende forhold:
· Kommunikationen mellem skolerne og Deloitte og de underleverandører Deloitte har ansat til dele af undersøgelsen
· Afholdelse af spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne
· Aftaler omkring interview med skoleledere
Tilbagemeldingerne må I gerne sende til os senest tirsdag den 24. maj.
PSF har tidligere annonceret, at vi gerne ville gentage vores udslusningsanalyse fra 2013 med udslusningstallene fra 2015, hvor vi beder jer skoler om at ”oversætte” fra de udslusningskategorier i benytter i dag, til de nye kategorier PSF har udarbejdet. Da vi ved at I ude på skolerne allerede er kraftigt udfordret af undersøgelser, har vi herfra forsøgt at gøre det så nemt som muligt for jer, at deltage i PSF’s udslusningsundersøgelse. Vi har investeret i et nyt koncept til udsending af spørgeskemaer, samt en analysedel, der knytter sig hertil. Så når I i næste uge modtager et spørgeskema fra PSF, hvor der i emnefeltet vil stå ”Axel Hoppe - <9cifret Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.>”, så er det ikke SPAM, men en mail herfra med det link i skal aktivere for at få adgang til spørgeskemaet, som vi beder jer om at besvare.