Menu

Obligatorisk Arbejdsmiljøuddannelse foråret 2018

Produktionsskoleforeningen udbyder i samarbejde med Arbejdsmiljøcenteret den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for ledere og de ansattes repræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsmiljøuddannelsen skal give deltagerne fra arbejdsmiljøorganisationen indføring i arbejdsmiljøreguleringen, kendskab til aktørernes rolle i udvikling af reguleringen og deres ansvar for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Deltagerne skal sikres et grundlag for at kunne varetage opgaverne, som arbejdsmiljøorganisationen er pålagt som virksomhedernes interne samarbejdsorgan om sikkerhed og sundhed.
Programmet afspejler vægtning i forhold til bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelsen. Der vil blive lagt vægt på uddannelsens målgruppe, deltagere fra produktionsskoler. Fokus vil være på de arbejdsmiljømæssige udfordringer, som findes på deltagerenes arbejdspladser og værksteder, og hvordan udfordringerne kan håndteres i et samarbejde i den pågældende institution. Produktionsskolernes særlige vilkår vil være i centrum gennem kursets emner.

Der skal påregnes forberedelse hjemmefra med kortlægning af arbejdsmiljø på egen skole. Opgaven til forberedelse tilsendes ved tilmelding og er obligatorisk. Den består af en række spørgsmål om arbejdsmiljøet på skolen og fremskaffelse af nogle dokumenter.
For opnåelse af deltagerbevis på dette kursus skal man have deltaget i alle lektioner. Sygdom og andet fravær betragtes som afbrydelse af kurset.

Hvem:
Kurset er målrettet nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der indgår i en arbejdsmiljøorganisation, samt øvrige i virksomheden, der via deres funktion administrerer eller træffer beslutninger, der vedrører arbejdsmiljøet.

Hvordan:
Som udgangspunkt udbydes kurset 2 gange årligt og afholdes som tre kursusdage fra kl. 08.30-16.00.

Hvor og hvornår:
Kurset afholdes 11. til 12. juni og 18. juni 2018
Kurset afholdes i Vejle.

Prisen er 4625.- kr. og indeholder forplejning i kursustiden.
Indkvartering og øvrig forplejning er tillæg. PSF vil gerne være behjælpelig med at finde overnatning.

Underviser:
Chefkonsulent Hans Jørgen Holmberg, Arbejdsmiljøcenteret.

Dato Mandag 11.06.18
Slut Mandag 18.06.18
Sidste dato for tilmelding 21.05.18
Sted Vejle

Produktionsskoleforeningen  |  Dæmningen 33, 2. tv , 7100 Vejle  |  Telefon: 7582 2055  |  Mail: psf@psf.nu
Mandag til torsdag 08.00 - 15.00 , fredag 08.00 til 13.00