Spørgsmål & svar FGU

Der er uundgåeligt en lang række spørgsmål i kølvandet på Aftale om bedre veje til uddannelse og job – og der vil givetvis vedblive at opstå spørgsmål helt frem til Forberedende Grunduddannelse starter op i august 2019. Vi forsøger i Produktionsskoleforeningen at samle og formidle spørgsmål og svar. Udover nedenstående spørgsmål og svar, drøfter vi en række problemstillinger og spørgsmål med ministeriet. Vi sørger for at formidle det til jer gennem vores orienteringer, og derudover vil de også være at finde på vores hjemmeside.

Igen vil vi opfordre jer til at sende de spørgsmål, der opstår, til os.

LOVGRUNDLAG:
Der er fire overordnede lovkomplekser omkring FGU. Lovene findes på Retsinformation, og du kan finde dem via links herunder:

LOV nr. 697. Lov om forberedende grunduddannelse

LOV nr. 698. Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

LOV nr. 746. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år)

LOV nr. 745. Følgeloven

Aftalen:
Aftale om bedre veje til uddannelse og job

Andre henvisninger:
LBK 1342: Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven)

1. Kan den ny FGU-institution lave STU som indtægtsdækket virksomhed?
STU er ikke blandt de uddannelsesforløb, der integreres i den ny FGU, dvs. STU består i den form og for den målgruppe, som er gældende i dag. Jf. aftaleteksten, hvoraf fremgår, at nogle unge ”vil blive vurderet til ikke at tilhøre målgruppen [for FGU], fordi de vurderes at tilhøre målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU” (s. 20).

Ja, ligesom det er gældende i dag, hvor fx produktionsskoler kan udbyde STU som indtægtsdækket virksomhed, vil det også være muligt for en FGU-institution at udbyde STU som indtægtsdækket virksomhed.

Se Lov om institutioner, § 1, stk. 2, 2)

Modsat produktionsskoleforløb, er det i FGU muligt at få tilbudt FGU efter gennemført STU..

2. Hvor har man tænkt erhvervsskolerne ind i FGU – kan de fx påtage sig rollen som FGU-institution?
Nej, FGU-institutionerne oprettes som selvstændige enheder med egen bestyrelse, egen ledelse og eget budget. Dermed kan erhvervsskoler (eller gymnasier, ungdomsskoler, VUC-centre m.v.) ikke udbyde FGU-undervisning som en del af den øvrige uddannelsesportefølje. Erhvervsskolerne er aftagerinstitution og samarbejdet skal særligt finde sted via kombinationsforløb. Derudover er erhvervsskolerne tænkt ind som en del af bestyrelsessammensætningen i de nye FGU-institutioner.

Bemærkninger til loven:

”Det foreslåede indebærer derimod ikke, at forberedende grunduddannelse skal kunne udbydes af eksisterende institutioner, fx gymnasier, erhvervsskoler, frie fagskoler, efterskoler, højskoler, daghøjskoler. Det er hermed sigtet at sikre særskilt fokus på etableringen af et nyt uddannelsesmiljø på de kommende institutioner for forberedende grunduddannelse, herunder at forberedende grunduddannelse får udelt ledelsesmæssig opmærksomhed, både i opbygningsperioden, men navnlig i varetagelsen af den brede uddannelsesopgave i det daglige arbejde med den nye målgruppe.”

Se Lov om institutioner, § 1, stk. 2

3. Nogle steder kan det som følge af udspaltningen fra VUC være vanskeligt at opretholde fx hf-tilbud. Kan FGU-institutionen varetage de opgaver (hf-undervisning samt avu for 25+ årige)?
Ja, det fremgår af lovgivningen, at FGU kan varetage sådanne opgaver, som fx hf og avu. Ligesom de efter aftale også kan varetage fx STU. Omvendt fremgår det meget klart af lovbemærkningerne, at det ikke gælder modsat, dvs. VUC eller EUD kan ikke varetage FGU-forløb.

Se Lov om institutioner, § 1, stk. 2

4. Mange steder samarbejder erhvervsskoler og VUC om forberedelsesforløb i dansk og matematik mhp. at imødekomme adgangskravet på 02 til EUD-området. Skal sådanne forløb fremadrettet indgå som en del af den kommende FGU for de unge, der er i målgruppen for FGU?
Ja.

Kilde: Svar fra UVM (Jf. Aftalen s. 19)

5. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) eksisterer fortsat i en ny FGU. Men betyder det, at der skal udarbejdes nye samarbejdsaftaler og kontrakter for de elever, der er i gang? Eller er det en del af virksomhedsoverdragelsen, at de forpligtelser går videre?
PBE eleverne er ikke i et ansættelsesforhold, dvs. de har ikke en uddannelsesaftale, men i stedet en uddannelsesplan, og de er heller ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsen. Der skal fortsat udarbejdes samarbejdsaftaler. De nærmere regler vil blive udfoldet i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget.

Kilde: Svar fra UVM

6. Kan FGU-institutioner og -skoler købe events, aktiviteter og forløb hos andre aktører (fx teambuildingforløb)?
Undervisning, som er en del af læreplaner eller fagbilag, kan alene tilrettelægges på FGU-skolen. Derudover er virksomhedspraktik, erhvervstræning og kombinationsforløb en del af FGU-aftalen, dvs. elementer fra især erhvervsuddannelse og AMU vil indgå i kombinationsforløb (jf. aftaleteksten s. 9, boks 1). Eventuelle muligheder for at købe andre eksterne ydelser vil fremgå ifm. lovarbejdet.

Kilde: Svar fra UVM

7. Kan FGU-institutioner og -skoler købe / tilknytte fx psykologhjælp eller mentorstøtte hos den kommunale ungeindsats, fx i form af PPR-psykolog?
Den kommunale ungeindsats skal tilbyde den nødvendige hjælp (fx via PPR), hvis den kommunale ungeindsats har vurderet, at dette er nødvendigt.

Se Lov om kommunal indsats §2j, stk. 5, 4)

8. Hvordan kan den første bestyrelse udvides (inden for rammen af almindeligvis 7-11 pladser)?
BEMÆRK: Nedenstående svar er givet inden ministerens nedsættelse af de første bestyrelser, og problemstillingen omkring at der ikke må være kommunalt flertal i disse kan betyde ændringer i den i udgangspunktet givne ramme på 7-11 pladser.

Den midlertidige vedtægt skal godkendes af undervisningsministeren – det er det, der sker ved udpegningen af de første bestyrelser; nemlig at ministeren godkender en midlertidig vedtægt, hvor medlemmernes navne er skrevet ind. Såfremt den første bestyrelse ønsker at udvide (inden for den givne ramme), sker det ved at anmode ministeren om at godkende den ændrede midlertidige vedtægt. Det forholder sig anderledes, når vi når til standardvedtægten. Den kan ændres med ¾ flertal, og behøver dermed ikke minister-godkendelse.

Se Lov om institutioner, kap. 3 og §60, og jf. desuden UVMs brev til de udpegningsberettigede

9. Er skoleplaceringer rammesat af ministeren på by-niveau (efter indstilling fra KKR) eller er det første-bestyrelsen som alene har mandat til at placere en skoles på en adresse indenfor den pågældende kommune?
Ministerens beslutning fastsætter i hvilke kommuner, der skal være skoler. Deres endelige placering indenfor de respektive kommuner er det FGU-bestyrelsens opgave at bestemme.

Kilde: Svar fra UVM

10. Taksterne for FGU i 2019 (takstkataloget for FFL19)
Takstkataloget for 2019 er pt. ”Takstkataloget for forslag til finanslov 2019”. Det anbefales derfor altid at man slå taksterne op online, hvor det bliver opdateret løbende. Takstkataloget ligger her: https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/regulerede-institutioner/takstkatalog-og-finanslov/takstkatalog

Driftstilskud ydes til ordinære forløb, afsøgningsforløb og udslusning.

Udslusningstakst er for udslusning af elever til uddannelse eller beskæftigelse. Tilskuddet ydes for elever, der i forlængelse af et forløb på forberedende grunduddannelse af mindst 1 måneds varighed går videre i kompetencegivende uddannelse eller lønnet beskæftigelse, herunder deltidsbeskæftigelse. Tilskuddet ydes, når institutionen har dokumentation for, at deltageren har været i gang med en tilskudsberettigende aktivitet i 12 uger inden for en periode på 4 måneder efter forløbet. Udbetalingen af udslusningstilskuddet sker på baggrund af taksten for det finansår, hvor elevens udslusning kan dokumenteres.

Grundtilskud ydes pr. institution og pr. skole. Ifølge takstkataloget ydes der kun halvt grundtilskud i 2019.

Skoleydelse Taksten i kataloget er pr. uge (ekskl. moms). Til forskel fra produktionsskoleydelsen, er der i FGU mulighed for forsørgertillæg.

De kommunale bidrag afregnes én gang årligt på grundlag af den faktiske aktivitet (pr. årselev) samt de dertil svarende bidrag som anført på finansloven. Bidragspligten påhviler den hjemstedskommune, hvor deltageren var tilmeldt folkeregisteret den 5. september i kalenderåret før det pågældende bidragspligtige finansår.

FGUs dispensationskvote for forløb ud over 2 års varighed må maksimalt være 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. Først i 2021 vil institutioner have elever, som kan drage fordel af dispensationen. Det bemærkes, at forlængelse forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse.

Se Takstkatalog for 2019: www.uvm.dk/takst

11. Bliver grundtilskuddet for 2019 udbetalt 1. januar 2019?
Ja, det halve grundtilskud forventes udbetalt 1. januar 2019.

Kilde: Svar fra UVM

Spørgsmål vedr. kommunen og dennes ansvarsområder

1. Hvordan skal den kommunale ungeindsats organiseres – skal der være en ungeforvaltning i alle landets kommuner?
Det skal være op til kommunerne selv at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er et samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunalt forankret indsats. Det kommunale ansvar for målgruppen betyder, at kommunerne får ansvaret for at koordinere den samlede kommunale ungeindsats. Ifølge UVMs tidsplan foregår samarbejdet mellem UVM, FM, BM, BSM og KL omkring implementering af ungeindsatsen fra september 2018 og indtil FGU-opstart 1. august ’19. Interessenter indenfor dette område er nedsat i en arbejdsgruppe.

Se UVMs hjemmeside (jf. Aftalen s. 15)

2. Hvad kommer der til at ske med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)?
Der vil ikke længere blive stillet krav om, at ”institutionen” UU skal løse specifikke opgaver - det vil være ”Den kommunale ungeindsats”, der løser opgaverne. Det vil være den enkelte kommune, der afgør, hvordan den mest hensigtsmæssig organiserer sig, så det er arbejdet med den unge og den unges uddannelsesplan, som kommer i centrum for opgaveløsningen. Der vil være krav om at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Se UVMs hjemmeside (jf. Aftalen s. 15)

3. Hvad sker det med UU’s opgaver i forhold til grundskolen?
Vejledningsopgaverne ændres ikke. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder med uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9.og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Opgaverne hermed overgår til den kommunale ungeindsats (KUI).

Se UVMs hjemmeside (jf. Aftalen s. 16) og se Lov om kommunal indsats, §2j

4. Skal alle unge have en kontaktperson?
Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Se Lov om kommunal indsats, §2l

5. Kan FGU-institutioner og -skoler købe / tilknytte fx psykologhjælp eller mentorstøtte hos den kommunale ungeindsats, fx i form af PPR-psykolog?
Den kommunale ungeindsats skal tilbyde den nødvendige hjælp (fx via PPR), hvis den kommunale ungeindsats har vurderet, at dette er nødvendigt.

Se Lov om kommunal indsats §2j, stk. 5, 4)

6. Hvordan er opgavefordelingen mellem FGU-institution og KUI omkring EGU?
Ansvaret for at tilvejebringe virksomhedspraktikpladser til eleverne, ligger i udgangspunktet ved den kommunale ungeindsats, men opgaven kan overdrages til FGU-institutionen. Ansvaret for det igangsatte EGU-forløbet ligger ved FGU-institutionen og dette ansvar kan ikke overdrages til den kommunale ungeindsats.

Se Lov om kommunal indsats, § 2 j, stk. 5 nr. 5 og stk. 7.

7. Uddannelsesplan vs. forløbsplan. Hvordan er ansvarsfordelingen?
Den kommunale Ungeindsats (KUI) har ansvaret for uddannelsesplanen, som indeholder en aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til FGU, en eventuel aftale om en efterfølgende begyndelse på FGU, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson.

Hvis FGU-institutionen foretager ændringer i forløbsplanen, der forlænger eller ændrer det aftalte uddannelsesmål, skal kommunalbestyrelsen godkende uddannelsesplanen.

Se Lov om kommunal indsats, § 2 f.

FGU-institutionen har ansvaret for elevens forløbsplan, som indeholder; 1) elevens uddannelsesspor, 2) elevens niveaumæssige indplacering, 3) uddannelsesforløbets enkeltelementer og målene herfor, herunder valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik samt varigheden heraf, 4) hvordan målene i uddannelsesplanen nås, 5) elevens behov for særlig hensyntagen eller støtte, 6) hvordan undervisningen for elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger, og 7) hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer med sigte på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Se Lov om FGU, §§ 25 og 26

8. Er der mulighed for uddannelsespålæg på FGU?
Ja, der er mulighed for uddannelsespålæg til hele FGU. Et væsentligt element i den kommunale ungeindsats (KUI) er samordning af uddannelsespålæg og uddannelsesplan. Begge fastholdes, men der skal være en samordning i den forstand at et evt. uddannelsespålæg skal fremgå af uddannelsesplanen og således er tilgængelig viden for institutionen (uden at det kræver samtykke).

Hvorvidt den unges FGU giver dimittendrettigheder (som egu-sporet gør) er ikke afgørende for hvorvidt der er uddannelsespålæg eller ej, da uddannelsespålæg også kan være vejlednings- afklarings- og opkvalificeringsforløb, der sigter mod erhvervskompetencegivende uddannelse.

Se LAB-loven kapitel 10

9. Hvad er de nærmere rammer for kommunernes medfinansiering?
Af takstkataloget for FFL19 fremgår, at kommunernes udgift på aktiviteten er 67.400 kr. / årselev. Dette beløb indeholder så at sige både aktivitet og grundtilskud, dvs. det er beløbet, som en kommune skal bidrage med pr. årselev, uanset fx antallet af skoler i dækningsområdet, og uanset fx graden af positiv udslusning osv. Beløbet flugter i øvrigt med kommunens udgifter til 10. klasse. På samme måde gælder for forsørgelsen, at det angivne beløbet er det, som en kommune skal bidrage med pr. årselev, uanset sammensætningen af under/over 18 år og hjemmeboende-/udeboende-status.

Kilde: Svar fra UVM

Spørgsmål vedr. målgruppe og optagelse på FGU

1. Der optages KUU-elever frem til januar 2019, dvs. mange elever er midt i deres KUU-forløb, når FGU starter op i august 2019. Får de lov at færdiggøre deres uddannelse, og bliver det på den ’gamle’ KUU-institution eller bliver der i stedet på FGU-institutionen eller -skolen?
Elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt en erhvervsgrunduddannelse (EGU), en kombineret ungdomsuddannelse (KUU) eller et produktionsskoleforløb afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter hidtil gældende regler, både hvad angår uddannelsens forløb og de administrative rammer (beregning, udbetaling, administration af tilskud etc.). Såfremt uddannelsen eller aktiviteten foregår ved en institution, der helt eller delvis overgår til FGU, afsluttes uddannelsen på en institution for FGU.

At aktiviteten fortsætter ’efter hidtil gældende regler’ betyder således også, at tovholderforpligtelser vedbliver at være gældende efter august 2019, idet tovholderne vedbliver at være uddannelsesansvarlige for de KUU-forløb, der skal færdiggøres. Såfremt tovholderinstitutionen overgår til FGU, overgår tovholderfunktionen til den ny FGU-institution.

Elever, der er i igangværende EGU-, KUU- eller produktionsskoleforløb har pr. 1/1 2019 ret til at blive målgruppevurderet til FGU ved den kommunale ungeindsats.

Se Følgeloven, § 30, stk. 9 og stk. 15

2. Har igangværende produktionsskolelever mulighed for at afslutte deres forløb, når FGU træder i kraft?
Ja, elever der er påbegyndt deres uddannelse før d 1. august 2019, afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler, i egnede lokaler, på en FGU institution. Det samme gælder igangværende KUU og EGU-elever.

Elever kan målgruppevurderes til FGU fra 1. januar.

Se Følgeloven §30 stk. 9

3. Har elever fra folkeskolen mulighed for at opfylde dele af deres undervisningspligt i FGU?
Unge, der ikke har opfyldt undervisningspligten, kan ikke tilbydes FGU, men de kan under kommunens ansvar tilbydes særligt tilrettelagte forløb, hvoraf dele kan gennemføres på en institution for forberedende grunduddannelse som indtægtsdækket virksomhed finansieret af kommunen.

Af de særlige bemærkninger til § 1 i Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (lov 698) fremgår det, at:

”Det bemærkes i øvrigt endelig, at der ikke med lovforslagene vedrørende forberedende grunduddannelse lægges op til at ændre folkeskolelovens § 9, stk. 4, om elever med særligt behov for særlige undervisningsforløb. Det vil således fortsat kunne lade sig gøre, at elever efter afslutningen af folkeskolens 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb. Elementer af et sådant særligt tilrettelagt forløb vil kunne foregå på en institution for forberedende grunduddannelse som indtægtsdækket virksomhed. ”

Kilde: Notat fra UVM

4. Kan man gå på FGU, hvis man er fyldt 25 år?
Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte indtil man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år. Den kommunale ungeindsats har dog mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.

Se Lov om FGU §5

6. Kan man stadig gå på VUC, hvis man er under 25 år?
Man vil fortsat kunne tage hf-enkeltfag, da hf ikke er en del af FGU.

Man vil også kunne tage OBU, FVU-fag og avu-fag på VUC samt FVU og OBU hos VUC’s driftsoverenskomstparter under min. 1 af følgende omstændigheder:

· Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse (min. 20 timer/uge).

· Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden for specifikke fag.

· Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.

· Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for enkelte fag for eksempel matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages 1 fag på avu-niveau hvert halvår.

· Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC.

· Den unge ikke tilbydes FGU eller har udtømt sine muligheder for en FGU og er i målgruppen for FVU/OBU

· Den unge følger FVU/OBU-undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen

Hvis den unge under 25 år ikke er omfattet af eksemplerne 1-7, og alene skal forbedre sit niveau i dansk og/eller matematik eksempelvis for at opfylde adgangskravene til en erhvervsuddannelse (02+02), kan den unge løbende få denne opkvalificering i FGU-regi.

Se UVMs hjemmeside (jf. Aftalen s. 19) og Se Følgeloven §10, stk. 2

7. Kan FGU-skolen afvise en ung med FGU-målgruppevurdering indenfor eget dækningsområde?
Nej, institutionerne skal optage alle, der er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse. Institutionen skal således optage alle målgruppevurderede elever med hjemsted i dækningsområdet, dog sådan at elever kan ønske en anden institution.

Se Lov om institutioner § 4

8. Bliver der udarbejdet centralt informationsmateriale om FGU henvendt til mulige elever?
FGU sekretariatet oplyser at de forventer at have materiale klar til vejledere / UU m.m. omkring d. 1. nov. Der er også blevet efterspurgt en decideret informationskampagne, men FGU sekretariatet oplyser at der ikke er afsat midler til en egentlig kampagne.

BEMÆRK at Produktionsskoleforeningen er opmærksom på behovet for materiale og informationskampagne, og at det derfor er noget, vi vil forfølge både over for ministeriet og evt. aftaleparterne.

Kilde: Svar fra UVM

Spørgsmål vedr. FGU-forløb og indhold på de tre uddannelsessport i FGU

1. Uddannelsesplan vs. forløbsplan. Hvordan er ansvarsfordelingen?
Den kommunale Ungeindsats (KUI) har ansvaret for uddannelsesplanen, som indeholder en aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til FGU, en eventuel aftale om en efterfølgende begyndelse på FGU, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson.

Hvis FGU-institutionen foretager ændringer i forløbsplanen, der forlænger eller ændrer det aftalte uddannelsesmål, skal kommunalbestyrelsen godkende uddannelsesplanen.

Se Lov om kommunal indsats, § 2 f.

FGU-institutionen har ansvaret for elevens forløbsplan, som indeholder; 1) elevens uddannelsesspor, 2) elevens niveaumæssige indplacering, 3) uddannelsesforløbets enkeltelementer og målene herfor, herunder valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik samt varigheden heraf, 4) hvordan målene i uddannelsesplanen nås, 5) elevens behov for særlig hensyntagen eller støtte, 6) hvordan undervisningen for elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger, og 7) hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer med sigte på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Se Lov om FGU, §§ 25 og 26

2. Får en FGU-elev på EGU fuld skoleydelse også under praktik?
Forsørgelse på FGU er skoleydelse, og det er det på både AGU, PGU og EGU. Men på EGU-sporets længererevarende virksomhedspraktikker, fastsættes løn- og arbejdsforhold på baggrund af en praktikaftale. Er der derimod tale om erhvervstræning, som kan indgå på alle tre spor, får eleven skoleydelse i den givne periode.

Se Aftalen s. 10 og Se lov om FGU, §18, stk. 5

3. Kan en ung, der har taget et FGU-forløb, påbegynde et nyt FGU-forløb på et senere tidspunkt?
Unge, der tidligere har afbrudt FGU, skal have mulighed for at påbegynde igen, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel gælde unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, selv om de har haft et forløb på FGU. FGU-forløbet kan normalt maksimalt have en varighed af 2 år, men kan forlænges, når særlige forhold taler herfor.

Se Aftalen s. 6 og s. 13 og Se lov om FGU, §8 og §9

4. Hvis en ung har svarende til en 9. klasse eller mere, kan denne så springe basisforløbet over og starte på niveau 1 i FGU (fx i Erhvervsgrunduddannelsen)?
FGU er fleksibel i sin opbygning, bl.a. derved at der er forskellige på- og afstigningsniveauer. Såfremt den kommunale ungeindsats vurderer, at det passer ift. den unges niveau og uddannelsesplan, vil det derfor være muligt for den unge at påbegynde sit forløb på forberedende grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til den unges behov og forudsætninger.

Se Aftalen s. 6 og Se lov om FGU, §7, stk. 3

5. Hvor i FGU er KUU placeret – er det i almengrunduddannelsen eller i produktionsgrunduddannelsen?
KUU i dens nuværende form ophører med FGU, men en lang række elementer fra KUU bliver integreret i FGU – og særligt på almengrunduddannelsen (AGU) og produktionsgrunduddannelsen (PGU). Den helhedsorienterede praktisk tilrettelagte almenundervisning, som skal være bærende i AGU, kan inddrage erfaringer og metoder fra grundfagsundervisningen på KUU. Og PGU bygger videre på produktionsskolernes værkstedsundervisning med praktisk arbejde og produktion som omdrejningspunkt – men kobler dette med flere elementer, som kommer direkte fra KUU (bl.a. fagene arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære).

Se Aftalens beskrivelser af de tre linjer (fx Tabel 1, s. 11)

6. Kan dansk som andetsprog indgå i almengrunduddannelsen eller som fag på produktionsgrunduddannelsen?
Ja, dansk som andetsprog kan indgå i alle tre uddannelsesspor.

Kilde: Svar fra UVM

7. Under hvilke regler planlægges og gennemføres et kombinationsforløb?
Alle tre uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombinationsforløb. Det skal indeholde elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og/eller arbejdsmarkedsuddannelser. Derudover kan egu indeholde ophold på folkehøjskoler. Det er FGU-institutionen som, sammen med andre institutioner, tilrettelægger og gennemfører kombinationsforløb. Der kommer en vejledning herom.

Se Lov om FGU §23

8. Hvordan er reglerne for praktik?
På produktionsgrunduddannelsen og almen grunduddannelsen kan eleverne indgå i erhvervstræning. Erhvervstræning ”kan for den enkelte elev have en varighed på højst 2 uger ad gangen og højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.”

Se Lov om FGU §20 og 22

Erhvervstræning kan også indgå i erhvervsgrunduddannelsen, hvis det skønnes at dette er en hensigtsmæssigt del af elevens forløb – fx fordi det kan blive til en længerevarende virksomhedspraktik.

Se Lov om FGU §21

9. Elevernes dansk-og matematikniveau vurderes ved start på FGU. Hvordan skal det gøres?
I Lov om FGU §35 står der at ”Der foretages en vurdering af elevens dansk- og matematikfaglige niveau ved uddannelsesstart”. Hvordan er ikke specificeret, da Undervisningsministeriet ikke har truffet beslutning herom endnu.

Kilde: Svar fra UVM

10. Hvor mange faglige temaer skal FGU-institutionen udbyde?

https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/regulerede-institutioner/takstkatalog-og-finanslov/takstkatalogDet er op til FGU-institutionens bestyrelse at beslutte. Institutionens bestyrelse fastsætter på et møde, hvilke faglige temaer der anvendes på de enkelte skoler. Valget af faglige temaer og undervisningen knyttet hertil skal styrke elevens grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked og således afspejle den lokale erhvervsstruktur og de lokale beskæftigelsesmuligheder.

Se Lov om FGU §15

Spørgsmål vedr. medarbejdere, ansættelse, virksomhedsoverdragelse (VOL) mv.

1. Er forstandere på produktionsskolerne også omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven (VOL)?
Virksomhedsoverdragelsesloven finder også anvendelse for ledere på produktionsskoler, da lederne her er overenskomstdækkede og dermed falder under arbejdstagerbegrebet i loven. Ministeriet gør dog opmærksom på, at der undtagelsesvis kan være forhold, hvor lederne ikke falder under arbejdstagerbegrebet fx administrerende direktører, hvilket vil betyde, at disse ikke er omfattet af VOL. Det vil dog kun gælde en meget lille gruppe – hvis overhovedet nogen.

Derfor vil lederne på produktionsskolerne (i langt de fleste tilfælde) blive overdraget til de nye institutioner. Man kan dog ikke på nuværende tidspunkt forudsige den endelige sammensætning af ledelseslaget på de nye FGU’er. Det bliver derfor en lokal proces på de nye institutioner.

Kilde: Svar fra UVM

2. Inkluderer virksomhedsoverdragelse af hele produktionsskolens aktiver og passiver (herunder bygninger og medarbejdere) også skolens indtægtsdækkende virksomhed (IDV)?
Ja, produktionsskolen overgår til FGU-institutionen i sin helhed. FGU-institution overtager samtlige aktiviteter, aktiver og passiver fra produktionsskolen.

Kilde: Svar fra UVM

3. Hvordan er lønforholdene for tidligere produktionsskolemedarbejdere og VUC-medarbejdere – bliver de ensartet?
Indtil der er indgået en overenskomst for ansatte på FGU-institutionerne, bevarer alle deres individuelle løn- og ansættelsesvilkår fra tidligere arbejdsplads, da VOL er gældende. Uddannelsesforbundet har rejst krav om en kollektiv overenskomst for al undervisning på den nye FGU-uddannelse.

Kilde: Uddannelsesforbundet

Andre spørgsmål-svar om FGU

Undervisningsministeriet: se her 

Uddannelsesforbundet: se her